Så er det tid til årets Indaba, hvor du selvfølgelig skal med.
Hvis man ikke ved, hvad Indaba er, så er det et ledelseskursus, som Gudenå Division afholder med stort fokus på sjov og fællesskab på tværs af divisionens grupper.
Man er på kursus med sin egen aldersgruppe i blandede patruljer på tværs af grupperne. Så 1. års trop er på kursus med 1. års trop, 2. års trop med 2. års trop osv.
Foruden at tilmelde sig på denne side er det VIGTIGT, at man også tilmelder sig på Indabas egen tilmeldingsside. Man er kun tilmeldt Indaba, hvis man tilmelder sig på begge sider, da tilmeldingen til selve Indaba er på deres egen side, mens betalingen går gennem vores side, hvorfor prisen i Indabas invitation ikke passer med den I skal betale, som er 350 kr.
Tilmeldingsside til Indabas egen: medlem.dds.dk/event/id/59230/register (Tilmeldingsfrist d. 23. maj) -- Linket skal kopieres for at virke.
Praktisk info fra Indaba
Hvor? -- DDS - Ryekol - Galgebakken 12, 8680 Ry
Hvornår? -- Fredag d. 6. juni - mandag d. 9. juni. Indaba 0 (2. års junior) mødes først lørdag d. 7. juni
Hvad er Indaba? -- Indaba er et sjovt spejderkursus for spejdere i Gudenå Division. Vi garanterer en masse fantastiske oplevelser, nye venner og udfordring af dine spejderfærdigheder! Indaba er inddelt i seks niveauer efter alder (2. års junior, 1., 2., 3. og 4. års tropsspejder + seniorer til og med 18 år). Hvis du går i 5. klasse skal du på Indaba 0, hvis du går i 6. klasse skal du på Indaba 1 osv. Indaba 5 er for dem der er gået ud af 9. klasse. Du får altså en helt ny gruppe venner, på din egen alder. Sammen bliver I stillet en masse sjove opgaver af jeres vejlederteam, som består af friske spejdere fra Gudenå Division! Find os på Facebook og Instagram @Indaba - Gudenå Division Prisen for Indaba for I1, I2, I3, I4 og I5 er prisen 700 kr. og for I0 er prisen 600 kr. MEN de fleste grupper giver tilskud.
Kontakt din gruppe, ift. hvor meget du selv skal betale. Betalingen foregår efter kurset er afholdt, hvor man vil blive opkrævet af sin gruppe.
Spørgsmål? -- Cirka 14 dage før Indaba vil du modtage et deltagerbrev fra dit vejlederteam. Heri vil du finde de relevante informationer, du skal bruge om Indaba. Indtil da er du mere end velkommen til at kontakte kursusledelsen på denne mail: indabakursus@gmail.com
Mange spejderhilsner Indaba-teamet 2025