Vi holder til på Spejdergården Lynghoved midt i Ry. Der har vi rigtig gode udefaciliteter med bålhytte og shelter, og et skovområde som bagbo, en fin hytte og samtidig byen rundt om. Det gør at vores spejdere på en og samme tid kan lære om naturen og være aktive udendørs, sidde inde og være kreative og også komme ud i samfundet i et byløb eller anden aktivitet.
